Billede er taget af Lenette Pedersen Blaabjerg
Livserfaring og terapeutisk uddannelse
Jeg er født i 1963, gift og mor til 5 voksne børn. Derudover har jeg 6 børnebørn.
Mine grundlæggende uddannelser er sygehjælper og plejehjemsassistent.
Jeg har i mange år haft stor interesse for og arbejdet med relation og dialog mellem mennesker.
I 2020 blev jeg uddannet psykoterapeut og jeg er medlem af Dansk Psykoterapeut Forening.
Dette medlemskab sikrer at jeg, udover en godkendt 4-årig psykoterapeutisk uddannelse, både har den erfaring og de kompetencer som er nødvendige for at give kvalificeret og professionel hjælp.
Jeg følger foreningens etiske og lovgivningsmæssigt regler og er underlagt tavshedspligt.
Jeg er certificeret psykoterapeut fra IPSICC.
IPSICC er en 4-årig uddannelse, som bygger på et kristent livs- og menneskesyn. Den indeholder forskellige terapeutiske retninger og har særlig fokus på følger efter traumer og overgreb. Se evt. www.ipsicc.org. Uddannelsen opfylder kriterierne for psykoterapeutisk uddannelse i Dansk Psykoterapeutforening: www.psykoterapeutforeningen.dk.